Så knytter jeg tråd, så øver seg hånden i qvindelig dåd. Ved hånden å henge man bliver så trætt. Ved hånden å røre går tiden så lett. Jeg knytter ei silke, jeg knytter ei guld. Min tråd er av ull.
Min uldene tråd, når vinteren bruser , skal varme min fot. Med intet på stikke, med intet på ten, så mangen må skjelve på islagde sten. Gud se til de usle, som nøgne og blå i snevandet gåe.
Jeg knytter kun tråd, jeg knytter ei bånd av ugudeligt råd. Vig langt fra mitt hjerte du mørkhetens ånd. Som lærer å binde bestrikkende bånd. Skal mennesket knytte for menneskets barn et fangende garn.
Min knyttede tråd, meg minner om livet; mitt liv er en tråd. Hver maskeklæd stikke er fullendte dag. Hver maske, hver knute et pulsåreslag. Når livet har ende, o Gud, i din hånd, annam da min Ånd.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar