Eg - ein pilegrim?

Det er laurdag, og det regnar ute.
Og eg?
Eg sit Pc´en på fanget og les nettaviser.
På danske Kristelig Dagblad dukkar det opp ein artikkel om pilegrim kontra vandrar.
Og det spørsmålet har eg enno ikkje klart å finne svaret på.
På vår --- etter kvart årlege fottur --- er eg då ein vandrar?
Eller torer eg å sei om meg sjølv at eg er ein pilegrim?
Den danske pilegrimspresten set denne definisjonen på pilegrimen, kontra vandraren.


Hvad er forskellen på vandring og pilgrimsvandring?
Ifølge pilgrimspræst Elisabeth Lidell handler vandring om at komme fra A til B. Pilgrimsvandring inddrager en yderligere dimension.

Når man vandrer som pilgrim, føjer man en ekstra dimension til den ydre fysiske vandring. Længslen efter en åndelig destination er en del af rejsen
Den ydre, fysiske vandring hører sammen med den indre, åndelige vandring: længslen efter Gud. Du bevæger dig ikke bare fra A til B men vandrer sammen med Gud

Pointen er, at det nogle gange er vigtigt at flytte sig fysisk for at flytte sig mentalt eller åndeligt. Pilgrimsvandringen er derfor langt mere end blot en fysisk vandring.
Når man går som pilgrimsvandrer, går man med Gud. Man vender sind og tanker opad, fortæller Elisabeth Lidel


Vart eg noko klokare?
Eg er ikkje sikker ---
for eg må nok erkjenne at det ikkje er tanken på Gud som har vore mest framme i meg under vandringsvekene.
Det er nok heller trivielle ting som vegen, maten og kvila.